I forbindelse med vores konkurrence, hvor man kunne vinde et digitalt kamera, fik vi tilsendt mange dejlige historier om hvordan Herbor bliver brugt og hvilken glæde og livskvalitet det giver for brugerne af Herbor. Herunder er samlet en række af de historier.
Hej, jeg hedder Bente. Jeg er glad for Herbor, jeg skriver mail til venner og skrivevenner. Det er dejligt med skrivevenner. Jeg er god til at skrive til dem og de svare igen. Skrivevennerne er fra København og Jylland og en fra Norge. Jeg skriver til flere andre og der er en der skriver, kære Bente du er så sød at skrive til mig. Det er dejligt så bliver jeg glad og i godt humør. Jeg har lært mange ting, at gå ind på min Herbor side og hvordan man finder billeder og gemmer dem. Jeg er god til at skrive når jeg får hjælp - jeg er blevet bedre til at skrive, det går fremad. Jeg kunne godt tænke mig at få Links så jeg kan høre musik, spille spil og forskellige ting. Jeg får hjælp at personalet hvor jeg bor og af personalet på værkstedet og af en lærer fra Suka hvor jeg har gået i mange år. Jeg åbner Herbor hver dag når jeg kommer hjem, så tjekker jeg mails om jeg har fået brev, det er spændende. Så høre jeg det og bliver glad og i godt humør. Jeg åbner også Herbor i pausen på mit nye arbejde og hjælper andre med at åbne deres og finde mails.
Hilsen Bente
Hej, jeg hedder Nicklas. Det er godt med Herbor, fordi jeg kan have Skrivevenner og læse og skrive mails. Det er spændende om der er nogen der skriver til mig eller skriver tilbage. Jeg skulle tage og åbne Herbor derhjemme også. Jeg har Links med alle mulige spil det er lettere at finde på Herbors LInks. Jeg har lært at skrive, jeg kan bedst lide når jeg får lidt hjælp til det. Jeg vil gerne skrive sammen med min mor der bor langt væk.
Hilsen Nicklas
Hej!
Jeg synes Herbor er godt, Jeg synes det er spændende, at læse mail og skrive mail til nogen fra mit arbejde og familien og venner fra højskolen. Jeg øver mig, jeg har ikke haft Herbor så længe. Jeg synes det er spændende med Herbor, jeg øver mig i at skrive.
Kærlig hilsen Hanne
Her er mine oplevelser med Herbor:
Jeg er glad for at se videoer med bl.a. katte. Jeg kan godt lide at få mails og det er spændende med Skrivevenner, jeg synes det er sjovt at læse om hvad andre godt kan lide. Jeg skriver også sammen med nogle. Jeg bliver glad når jeg får en mail. Jeg har også skrevet med min mor, det er godt. Jeg synes det er fint at have billeder på min Herbor, som jeg kan kigge på. Jeg bruger mine links rigtigt meget, jeg kan godt lide at spille spil. Nogle gange hjælper jeg de andre på mit værksted med at bruge Herbor, det er godt.
Hilsen Trine Jørgensen
Hej jeg hedder Annemarie. Jeg synes det er godt med Herbor, fordi jeg får mails. Det er godt at høre fra nogle andre. Min storesøster skriver til mig og dem der hjemme og nogle fra arbejde. Jeg har også skrivevenner, som jeg ikke har mødt, dem vil jeg gerne skrive til. Jeg får hjælp til at skrive og det går så godt. Jeg har lært noget nyt, fordi jeg snakker med andre. Jeg har Links med musik som jeg bruger i Herbor gruppen. Det er godt med Links fordi jeg har musik som jeg kan lide. Jeg viser nogle gange andre mine Links, men de spørger mig først.
Hilsen Annemarie
Mit navn er Lars Uffe Rich, jeg er 44 år gammel og bor i Rødbyhavn. Jeg har autisme og en medfødt talefejl der gør, at fremmede mennesker kan have svært ved at forstå mig. Jeg er meget vedholdende og god til at prøve at forklare mig ved omformulering eller ved hjælp af gestik. I 3½ år har jeg haft fornøjelsen af min hjemmeside hos herbor.dk og jeg har helt fra begyndelsen haft meget stor glæde af den. Jeg arbejder med den sammen med en af mine faste personaler, der hedder Peter, men jeg arbejder også alene. I løbet af de 3½ år har jeg også haft andre personaler, som har hjulpet mig rigtig meget med min hjemmeside og det har jeg været rigtig glad for. Men Peter har været med lige fra begyndelsen og er det endnu.
Det kan jeg godt lide ved Herbor: Det, som jeg godt kan lide ved Herbor er, at det næsten er som at gå på opdagelse. Herbor er sjovt, brugbart i dagligdagen og interessant at arbejde med. Med Herbor oplever du altid noget nyt og spændende, bare klik ! Jeg skal ikke tænke over den tekniske del af det, for den har jeg ikke noget med at gøre, det klarer de hos Herbor. Jeg ringer til dem, hvis jeg skal have ændret noget på min hjemmeside eller har behov for hjælp. Noget andet, som jeg også godt kan lide ved Herbor er, at den ikke er opbygget på samme måde som mange andre hjemmesider er. For mig er Herbors opbygning enkel, overskuelig og nem at gå til. Når jeg eksempelvis er alene, kan jeg ved ganske få klik komme hen, hvor jeg vil, det er rigtig smart og nemt. Jeg kan bruge mange timer på min hjemmeside, hver dag. Det er både spændende og hyggeligt at sidde og arbejde med mit personale. Eksempelvis finder jeg mange links på Internettet, som jeg selv kan bruge og som andre jeg kender også kan få glæde af, hvis de klikker ind på min gæsteside. Det er også en billig fornøjelse, så meget som jeg bruger den. Jeg betaler kun 949 kr. for et årsabonnement og jeg kan bruge den, alt det jeg vil, når jeg vil og lige så tit, jeg har lyst.
E-mail: I Herbor bruger jeg min mail til både at sende og modtage E-mails. Alle E-mailadresser er lagt ind med et billede ved siden af mailadressen. Det gør det nemt, hvis jeg er alene og kræver kun 3 klik for at sende en mail med billede og tekst. Jeg modtager også reklamer og kvitteringer her, når jeg eksempelvis køber ting på Internettet. Når jeg er alene, kan jeg bruge Herbors ”Oplæsnings-ikon”, der læser teksten op for mig ved hjælp af syntetisk tale. Oplæsning-ikonet bruger jeg særligt, hvis jeg er alene om aften og skal tjekke mails.
Billedmapper: Alle de billeder jeg tager med mit digitalkamera, lægger jeg ind i mine billedmapper og skriver tekst til nogle af dem sammen med mit personale. Jeg har rigtig mange fotomapper og billeder fra forskellige oplevelser såsom familiefester, ture og ferier. Her kan jeg selv foreslå Herbor, hvordan eksempelvis et ikon skal se ud eller hvad det skal hedde. Der er ingen begrænsning i, hvor mange billeder jeg kan have liggende. Bare fra min USA-ferie i 2007 har jeg 3.500 billeder, som er lagt ind ét billede af gangen. Nogle endda med tekst. Jeg kan også udskrive dem på min printer, hvis jeg har behov for det.
Links: Jeg beskæftiger mig specielt meget med, at finde gode brugbare links på Internettet, som jeg så lægger ind, så dem der har koden til min gæsteside, også kan få glæde af dem. Sammen med Peter, skriver jeg tekst til, så mine gæster kan se, hvad linket kan benyttes til, det er rigtig smart. Jeg har selv oplevet nogle gange at stå i udlandet, hvor jeg har måtte finde en net-cafe og derfra åbnet min hjemmeside, for eksempelvis at tjekke både bus, tog eller færgetider. Det er da genialt og noget alle kan stå og have brug for en dag. Jeg kan lede meget meget længe efter gode links og andre spændende ting og sager på Internettet, jeg bliver bare ved, ved og atter ved med at søge.
Livshistorie: Det har jeg også arbejdet med i en periode og den kan jeg jo altid arbejde videre med. Her har jeg bl.a. besøgt forskellige steder, hvor jeg har boet som barn, gået i skole og besøgt arbejdspladser, hvor både min far og mor har arbejdet som unge. Jeg har selv taget billederne, men skrevet teksten til billederne sammen med personalet.
Dagbog: Den har jeg valgt, at bruge til alle de private ting, som er vigtige for mig. Selvom jeg er god til at huske, så er det rart at have det skrevet ned et sted. Det fungerer rigtig godt for mig på den måde.
Kalender: Den brugte jeg mest de første par år. Den er pæn og delt ind i farvekoder. Jeg kan skrive tekst og tider ind samt lægge en sløjfe ind som en påmindelse, hvis jeg eksempelvis skal huske en aftale eller fødselsdag. Jeg har fortalt Ole og Peter, at jeg personligt godt kunne tænke mig en påmindelse på skrivebordet eller eksempelvis i min mail, hvis jeg nu skulle glemme at kigge i min kalender.
Gæstebog: I min gæstebog får jeg ind imellem en lille hilsen fra familie eller venner.
Skrivevenner: Jeg har oprettet en profil, men jeg må indrømme, at jeg endnu ikke rigtig har brugt den. Men her har jeg mulighed for, at opsøge andre med samme baggrund og interesser som mig selv. En reel mulighed for, at vælge mine egne nye venner.
Herbor-Support: Jeg har haft behov for teknisk support. Det er så dejligt med Herbor, for jeg får altid hjælp med det samme og problemet bliver altid meget hurtigt løst. Jeg er heldig, at jeg kender min hjemmeside ud og ind og jeg kan huske, hvor alt ligger henne. Mine personaler siger også, at jeg er rigtig dygtig til at arbejde med computer, Internet og Herbor. Jeg er i hvert fald ikke bange for, at klikke på min computer eller gå på opdagelse på Internettet og opleve alle de nye spændende ting som jeg kan finde og lægge ind på Herbor. Der er altid mange gode samtaleemner på Internettet og interessante ting, som jeg kan arbejde videre med sammen med mit personale.
Anbefaling: Vi kan varmt anbefale Herbor til alle, der har behov for et nytænkende og godt kommunikationshjælpemiddel i dagligdagen. Det er vores erfaring, at det er rigtig godt, hvis du har nogen omkring dig, der kan hjælpe dig med din hjemmeside og arbejde sammen med dig og videreudvikle den. Der er rigtig mange gode muligheder for, at gå på opdagelse sammen og opleve nye ting, som er med til at motivere og skabe en god dialog og kontakt både mellem jer, der sidder og arbejder med hjemmesiden, men også med resten af omverden. Herbor er et rigtig godt pædagogisk redskab som er med til, at udvikle dig og dine personlige kompetencer i samarbejde med andre og er med til at skabe en god og positiv oplevelse i hverdagen. En Herbor-hjemmeside kan hjælpe dig med at skabe nye relationer og et socialt netværk, men også fastholde netværkene samtidig med, at du får formidlet dine oplevelser ud til dem du kender. God arbejdslyst og rigtig god fornøjelse med din Herbor-hjemmeside.Mange sommerhilsner fra Herbor-bruger: Lars Uffe RichUffes personale: Peter Lykke Nyrup Rasmussen


Please wait...