( ... stk. )
Indstillinger

Flexsus - Internet for mennesker med funktionsnedsættelse.

Du er her: flexsus.dk » Nyheder » Oplevelser fra et bosted i Danmark
Søndag, den 20. maj 2012

Oplevelser fra et bosted i Danmark

Email Udskriv
Interesse for nye kommunikationsformer skaber kontakt mellem beboere, deres pårørende og pædagogisk personale

Lunden/Gnisten i Frederikssund har siden 2005 arbejdet med Herbor og IT i det pædagogiske arbejde. Vi er i Flexsus rigtigt glade for at de vil dele deres viden og erfaring. Det feed back vi får i form af ris og ros, giver os muligheden for at arbejde med nye ideer, som er med til at forme og forbedre Herbor systemet.

På Lunden (og Gnisten) har vi en tradition for at interessere os for forskellige former for kommunikation som evt. kunne bruges af vores beboere i deres kontakt med både pårørende, pædagogisk personale (på Lunden og på deres arbejdsplads) og venner og bekendte. Flere af beboerne har et verbalt sprog som - i påfaldende grad - er dårligere end deres kognitive evner og udtrykker sig med hjælp af Tegn Til Tale, billeder og/eller ved at pege. Da Kommunikation Centret (Stella og Michael) inviterede os med til Herbors pilotprojekt var vi varme på ideen med det samme. Vi modtog en god mængde hjælp til indlæring af Herbor som værktøj og af det praktiske (at bruge en digital-kamera var nyt for de fleste af os dengang). Vi har især haft meget glæde af Stella Thomsens hjælp – vi var både på kursus hos hende og hun besøgte os i flere omgange på Lunden og dagcentret Gnisten.
PB (beboer på Lunden) er meget glad for at se billederne af de forskellige ledsager turer igennem. Ved hvert billede siger han selv hvad han synes underteksten ved billedet skal være og så står billede serien på ”Dias” flere gange om ugen, mens ”den mystiske mandestemme” læser teksterne højt. Nogle gange sender han en email med billede til ledsageren for at udtrykke sin begejstring for turene.

Vi har været glade ved at finde ud af at nogle få af vores beboere evnede at finde ud af logikken bag musens funktion, så de selv kunne bladre igennem billederne. Det meste af tiden er vi dog nødt til at sidde ved siden af eller sætte en billede serie på ”dias”.

Vi har overvejet at bruge Herbor mere i kontakten mellem beboerne og deres ledsagere. Med hjælp af piktogrammer af personens favorit-aktiviteter, fastlagt i en billede mappe, kunne beboeren udtrykke overfor ledsageren hvad hendes/hans ønske for en næste aktivitet er. Ideen er foreløbigt strandet på tidmangel blandt personale.
Desværre kendetegner dagligdagen på Lunden sig ved en kronisk mangel på tid til én-til-én aktiviteter, såsom Herbor programmet lægger op til. Vi vil foreslå nogle forandringer i programmet som ville resultere i at Herbor ville blive mere brugt her på stedet: - Mulighed for at lægge en hel serie af billeder ind i en mappe. Den nuværende proces er tidskrævende når der skal lægges billeder af en ferie eller weekendture ind på Herbor. Koncentrationsevnen af vores beboere er i alt almindelighed for mangelfuld til at kunne følge med i denne langsommelige proces. - Muligheden at vi selv kan oprette en ny billede-mappe. Den nuværende procedure er at vi beder Herbor om at gøre det, virker lidt omstændigt.

Pauline Kreiken, Pædagog på Lunden

Lunden/Gnisten

Nyhedsbreve

Tilmeld dig gratis Flexsus nyhedsbreve

Med nyhedsbrevene får du mulighed for at følge med i aktuelle tilbud, nyheder, konkurrencer og meget andet.




Joomla : Flexsus - Internet f